Zoneterapi

Zoneterapi blev kendt via de to amerikanske læger, Fitzgerald og Bowers, udgivelse af bogen “Zone Therapy” or “Relieving pain at home” i 1917. Du kan downloade bogen via gutenberg.org.

Zone Therapy bogen

Download den på gutenberg.org.

I bogen viser de først hvordan zonerne ligger i kroppen. Hver vertikale halvdel i kroppen har 5 zoner. Dvs at kroppen er dækket af 10 zoner – 5 i hver halvdel. Startende fra midten af kroppen som zone nummer 1 og så ud til kroppens slutning som zone nummer 5.

Dog gælder det at tungen, mundhulen, næsen og generative organer og anus er i alle zoner.

Fokus ligger på at fjerne smerter i zoner ved at trykke bestemte steder i samme zone. Specielt ved hænderne og deres led, men det kan være alle steder i samme zone. De nævner selv at det er intuitivt for mennesker at trykke hvor der er smerte. Det tror jeg at vi alle kender. Hvis vi har hovedpine, så prøver vi ofte at trykke på hovedet for at fjerne den. Det er intuitivt, men forkert sted vi trykker :-).

Interessant er at de fortæller at succesraten for at hjælpe en patient med at fjerne symptomsmerte ligger ved en erfaren zoneterapeut på 65% og 80% når det gælder at man kan holde en smerte ud. Samtidig forklarer de at en ikke erfaren zoneterapeut kan have 0% succesrate. Hvis man ikke forstår hvor og hvordan man skal trykke. Når man trykker på fingre kan det både være tryk over og under fingrene samtidig eller ude ved siden samtidig. Man skal vide hvor der skal trykkes. Det er essentielt for overhovedet at have succes.

Endelig skriver de også, at de ikke kan garantere at sygdom forsvinder, men at der er masser af eksempler på, at sygdom også forsvinder undervejs ved behandlingerne.

De bruger både deres egne fingre til at smertebehandle og de bruger også gummibånd, klemmer mv. De er sat meget fast. Se f.eks side 22. Der skal altså et kraftigt tryk til og det skal ske mange gange. Patienten kan udmærket gøre det selv derhjemme.

De nævner også at teknikken bruger samme fremgangsmåde som brugen af medicin mod smerter. Nervesignaler blokeres og derved ved hjernen ikke at der er smerter i zonen. Dog kan der ekstra opstå at organer bliver raske samtidig.

Jeg mener, at man her kan lære at kroppen har en række zoner og at de kan behandles forskellige steder. Det ser ud til at områder som hænder, fødder og mund er meget effektive steder at behandle med tryk.

Moderne zoneterapi

Moderne zoneterapi blev opfundet af lægeautoriseret massør Eunice D. Ingham imens hun arbejdede i en klinik hos lægen Joe S. Riley. Hun brugte massageteknikken kompressionsmassage, som består i kompression og massage af områder. Da hun var massør, så brugte hun fingrene og udviklede specielle teknikker.

Joe S. Riley havde taget Zone Therapy til sig fra Fitzgerald og udførte masser af forsøg på sine patienter. Derudover gentog han forsøgene, så de kunne bevises at virke.

Eunice store opdagelse var, at zoner ikke kun lå vertikalt gennem kroppen, men også horisontalt. Hun udgav bogen “Stories the feet can tell”. Som hun skriver i sin titel lagde hun vægt på, at fødderne var det bedste sted at bruge zoneterapi.

Scroll to Top